Profil

Healer og Astrolog Lis Meng, Mengs Univers
Mit navn er Lis Meng. Jeg er født i 1974 og har trådt mine barnesko ved Varbjerg Strand, et sted, der altid har betydet meget for mig. Jeg har bevæget mig meget rundt for til sidst at finde hjem til mit sted, tæt på barndommens gade.

Om mig 

Mit navn er Lis Meng.

Jeg er født i 1974 – er Vandmand med en Skytte på min Ascendant og en måne i Skorpionen. 

Kombinationen har givet mig en evne til at se ind i andre, indsamle viden og formidle denne. Samt evnen til at heale. 

Jeg er healer

At være healer er noget, jeg har skulle justere mig til, da jeg havde nogle tvivl jeg skulle henover. Da jeg overgav mig, gik det stærkt. 

Jeg er i stand til at mærke, hvad andre føler og hvilke oplevelser, der ligger gemt i hver enkelt person.

Jeg har en helt speciel forbindelse til børn – specielt drenge. Måske fordi jeg altid selv har været en drenge-pige og mest har haft drenge-venner.

Jeg forstår børn intuitivt og kan også kommunikere med dem uden ord. Børn ved – og mærker – at jeg forstår dem og slapper derfor ofte helt af i mit nærvær.

Fordi jeg ser dem, som dem, de er. 

Jeg SER dig, som den, du ER. Jeg ser din sjæls essens. 

Jeg har altid interesseret mig for mellemmenneskelige relationer og kan godt lide at observere mennesker. Jeg ser og fornemmer energien mellem folk og kan ofte se, hvor der er balance og ubalance. På HF tog jeg psykologi fordi jeg synes det var spændende. Senere tog jeg en uddannelse som pædagog. 

Mit liv har været en rejse – og jeg er stadig på rejse. Jeg synes det er spændende at have mig selv i spil som person og at grave dybere ind i, hvem jeg er. Jeg føler mig lidt som en detektiv, og jeg bliver glad, hver gang jeg får et gennembrud, bliver klogere og kan forandre ting. 

Jeg har nemlig opdaget.. At jeg er i stand til at hele mig selv fra gamle sår, gamle historier og dermed forandre mit udsigtspunkt. Jeg har giver slip på mange sår – og slipper stadig, hvis noget dukker op.

Min egen rejse – samt uddannelser og kurser – har gjort mig i stand til at guide andre dybere ind i sig selv og finde deres styrker og potentialer. Det er en gave at se mennesker udvikle sig og pludselig finde eget lys og egen styrke til at skabe forandring.    

Jeg arbejder ud fra, at alt har en sammenhæng, hvilket også gør, at jeg arbejder med både krop, sind, sjæl og ånd. Ubalance et sted, kan forplante sig til andre steder og derfor er det vigtigt at have fokus på helheden for derved at hjælpe kroppen til at skabe balance og genopbygge sig selv.

Jeg har selv siden 2007/2008 arbejdet med mig selv ud fra ovenstående og har haft stor fremgang. Både fysisk og mentalt. Og med et ønske om at blive minimum 102 år, så er det vigtigt at have et godt helbred og holde sig selv i balance. 

Dette gør jeg bl.a. selv gennem Qigong og dagligt energi-arbejde.

Min livsopgave er at hjælpe dig til balance og at hjælpe børn til at huske, hvor de kommer fra. At hjælpe mennesker til at se sammenhænge og hvordan vi påvirkes af både indre og ydre faktorer. 

Det er også at formidle den gamle viden og visdom og være med til at forene den med ny viden og visdom. De to ting går nemlig hånd i hånd og er ikke så adskilte, som vi tror. 

Måske ses vi i min klinik!

Lis