Børn i balance
Har lettere ved at give udtryk for deres behov.
Kan lettere navigere, selvom der er kaos omkring dem.
Børn i balance får mere ro i krop og sind.
Se barnets styrke og forstå det
Jeg hjælper børnene til at se deres styrke og stå ved, hvem de er. Jeg hjælper dem til en øget forståelse af dem selv. Jeg hjælper dem til at huske, hvem de er.
Samtidig støtter jeg dig, som forældre, i den dybere forståelse af dit barn.
Jeg støtter forældre i den viden, de allerede har. Den intuitive dybe viden om dit barn, der gør, at du finder ro til at støtte dit barn. Du finder samtidig en forståelse for dig selv i relation til dit barn.
Hos mig er ALLE børn velkomne!
De bliver set lige nøjagtigt, som den, de er! Gennem healing støttes barnet i at stå stærkt i sig selv.
Forældres hjælp til svar og indblik
Det er ikke altid, at børnene selv kan (eller vil) svare på det, jeg spørger om. Her henvender jeg mig til den voksne, der er med. Du vil opleve, at du allerede har svaret på det, jeg fornemmer eller kommer op med.
Antennerne – frekvenser
Børn er meget højt vibrerende væsner, der opfanger al energi omkring dem. De er små antenner, der ofte stiller ind på alt for mange frekvenser ad gangen.
Børn mærker alt
Mange børn mærker alt og observerer alt. Også det, de ikke har brug for.
Det bevirker, at de både bevidst og ubevidst tager stilling til alle interaktioner og bevægelser. Konstant og hele tiden.
De er åbne for både stemninger og følelser hos andre mennesker. De mærker, når der er balance og ubalance. Fred og ufred. Ærlighed og uærlighed.
Udfordringerne
Børnene har brug for, at vi er ærlige. De mærker, når det modsatte er tilfældet og bliver forvirrede og frustrerede.
At være åben og opmærksom gør, at de lagrer alt i deres energi- og nervesystem.
Dette er medvirkende til, at de bliver overstimulerede, urolige eller på anden måde har svært ved at fungere.
Det kan vise sig i form af at trække sig, få ondt i maven, hovedet eller hele kroppen. Have svært ved at sove eller finde ro.
Børnene får svært ved at mærke sig selv!
Lagring af informationer
Specielt i de første 7 år lagres informationer som “programmer” i børns energi- og nervesystem. Dette er både vores bevidsthed og underbevidsthed.
Børn og visdom
Børn er vise – også meget mere vise, end vi overhovedet aner. Selvfølgelig skal de guides, men de er også meget kommunikative og vil gerne bidrage helt fra fødslen.
Mange af de børn jeg møder i klinikken er gamle sjæle. Nogle, der har været her i tidliger tider. De hjælper med at bringe gammel visdom og viden tilbage.
Jeg møder også børn, der ikke har været her tidligere. Disse børn kommer med høje frekvenser og for at hjælpe til at skabe forandringer i det eksisterende.
Fælles for dem er, at de er her især med en stor kærlighedsenergi og en intuitiv viden om, hvordan vi kan omgås hinanden på respektfuld vis.
Unikke egenskaber
Mange af børnene har helt specielle egenskaber, som nogle gange får dem til at falde uden for de rammer, der sættes op. Derfor bliver de sjældent forstået. Og de har også svært ved at udtrykke sig fordi de ikke er ret gamle og fordi meget få ved, hvad de har af viden.
Vi er dybest set flokdyr. Vi har brug for venskaber og tilhørsforhold. Derfor er det svært at føle sig anderledes. Det er “lettere” at passe ind og gå på kompromis med sig selv.
Det er her, jeg støtter, guider og vejleder. Så dit barn kan stå stærkt i sig selv.
Jeg kommunikerer med mennesker i alle aldre. Fra spædbarn til voksen.
Eksempler på kendetegn for de unikke, lysende og højfrekvente børn
Alle børn er unikke og lysende, men nogle stikker ud. Det er dem, der “presser” os til forandring. At give slip på gamle overbevisninger og strukturer, fordi de er forældet.
Det er dem, der har svært ved at indordne sig under stramme strukturer.
Det er dem, der kaldes de højt begavede børn, som keder sig i skolen.
Det er dem, der stiller spørgsmål til alt muligt og bliver mødt af en mur og sat i båsen af at være uopdragen.
Det er dem, der har en klar agenda, men som presses ind i kasserne og bliver voldsomt frustrerede og vrede. Fordi de ikke høres og ses, men skal passe ind i kassen.
Det er dem, der – set udefra – trækker sig fra fælleskabet. De ser ud til at gå alene. Det er dem, der renser i omgivelserne og bliver uendeligt trætte.
Det er dem, der har nogle helt specifikke interesser og har svært ved at se meningen i så mange andre ting.
Det er også dem, der får diagnoser. Jeg synes det er fint, at de kan få hjælp til at håndtere deres diagnose, men bag diagnosen ligger også et lys, der skal findes, så det kan komme til udtryk.