Munay-Ki
Munay-Ki – Kærlighedens Kraft
Munay betyder kærlighed og Ki betyder kraft.
Enhver forandring starter i os selv. Denne forandring kan sætte en bevægelse i gang, der skaber forandringer på personligt og kollektivt plan. Vi er alle forbundet og du kan selv inspirere andre gennem din forandring.
Munay-Ki skaber balance mellem din feminine og maskuline energi. Det vil sige mellem din intuitive (feminine) og handlekraftige (maskuline) side. Når du sætter denne bevægelse i gang i dig selv, så vil du også påvirke den kollektive bevidsthed og være inspirator for andre.
Dybest set indvies du til kærlighedens kraft i form af 10 riter, der er overleveret fra shamaner i Peru. Med indvielserne vil du opleve at komme i en mere neutral ikke-dømmende tilstand, hvor du observerer og hjælper, hvor der er behov.
Du kommer også til at se på dig selv med nye og mere kærlige øjne, samt får en fornemmelse af, hvor vigtigt det er at have en samling af mennesker omkring dig, som du kan dele dine oplevelser med.
Munay-Ki integreres stille og roligt i dig når du indvies til de enkelte riter. Det kan godt tage tid at få dem alle integreret og til fulde forstå, hvad de vil dig. Så lad blot processen folde sig ud, som den skal.
Formål og betydning af indvielse til Munay-Ki riterne
- Understøtter din rejse mod at komme mere i balance med dig selv og skabe de forandringer, du ønsker.
- Skabe kontakt til alle dele af dig selv og opleve, hvordan dit udsyn stille og roligt forandres.
- (Gen)Skabe kontakt til dig selv
- Skabe kontakt til dyrelivet
- Skabe kontakt til naturen
- Skabe kontakt til dine forfædre
- Skabe kontakt til dine guider og vejledere
- Skabe kontakt til elementerne
- Skabe mere kærlighed til dig selv og dit liv – og lad kærligheden bredes til andre.
- Du vokser som menneske og bliver mere modtagelig over for de helt subtile og ”usynlige” informationer, du modtager.
- Du begynder at se og mærke med hjertet.
- Finde dine svar og bliv støttet i din forandring.
- Giver forståelsen for – og værdien af at være en del af et samfund. At have sin egen stamme og det sammenhold, det giver.
- Bliv guidet til at slippe frygt og tvivl, så du kan føle- og se mere klart.
- Du begynder at forstå, at tid er cirkulær og du kan opleve, at du får mere tid, selvom døgnet kun har 24 timer.