Indre ro

Indre ro

Hold for dig, der føler dig ude af trit med dig selv.
Måske oplever du, at du har brug for forandring, men ikke helt ved, hvordan du skal komme i gang.
Fra indre uro til indre ro

Indre ro

Fra indre uro til indre ro.
 
Du kender følelsen af den indre uro. Følelsen af, at der er noget, der ikke helt er, som det skal være. 
Du vil gerne skabe en forandring, men er i tvivl om, hvordan du kommer i gang. 
 
Du forsøger at holde dig selv fast i din dagligdag og fortæller dig selv, at det hele nok skal gå… “Bare du lige…. gør sådan eller sådan…. ” Uroen bliver dog mere og mere mærkbar for dig. 
 
Det er din krops måde at fortælle dig, at der er noget, der skal forandres. Uroen forsvinder ikke, selvom du prøver at tvinge dig selv til at få den væk. 
 
Til gengæld kan den forsvinde, når du finder din indre ro. Finder ud af, hvad det er, du skal sætte i stedet for det nuværende. 
 
På dette forløb bliver du præsenteret for helt konkrete øvelser og teknikker, der hjælper dig godt på vej til din indre ro. 
 
 

Forløbet

Gennemgang af dit horoskop, hvor du får kendskab til dine egne indre/ydre energier gennem planeter, huse og elementer. Ved at kende til – og forstå – hvor du med-/modarbejder dig selv, bliver det lettere at arbejde med at løfte din indre kraft.

Undervisning i chakra-systemet og dets indflydelse i din hverdag. Hvad ligger der af mulige fortællinger i dine chakraer, som har brug for at blive belyst for at du kan give slip.

Meditation – du guides gennem meditationer, der hjælper dig til at finde ro i hovedet. Med ro i hovedet, bliver der plads til svar fra hjerte/intuition. Der arbejdes med forskellige meditationer undervejs.

Øvelser til selvhealing og at give slip på det, der fylder, så du kan skabe mere balance og styrke i dig selv.

Intentionsarbejde – hvad vil du gerne have mere af i dit liv. Sammen med de andre deltagere løfter du din egen energi og får et boost til at handle. Nogle gange behøves ingen handling, da tingene nogle gange sker næsten automatisk.

Praktisk information

 
Opstart: Torsdag den 5.9 kl. 16.30 – 17:45
Antal gange: 7 (8 med horoskoptydning.)
Pris inkl. horoskoptydning: 1595 kr.
Betaling kan deles i to rater, hvis det ønskes. 
 
Tilmelding sker ved at sende mig en besked. 
 
Gennemgang af horoskopet foregår individuelt inden/i starten af forløbet og varer ca. 1,5 time.