Wellness for 2

Wellness

Tid til wellness, afslapning og samvær.

2½ time til dig, og den, du følges med. 2½ time, hvor du bare skal være til stede, trække vejret og nyde fritimerne.

Du får:

Lækker beroligende massage af ansigt, hovedbund, hænder og fødder. Du vil nærmest føle det som om hele kroppen er blevet masseret. 

Healing omkring din nakke og dit ansigt. Dette giver en øget effekt af massagen samt dybere afspænding. Tillad blot dig selv at trække vejret dybt og flyde hen i en tilstand, hvor du næsten falder i søvn. 

Klangmeditation afslutter timerne, hvor blide toner og vibrationer smyger sig omkring dig og trænger helt ind i det inderste. Slip de sidste rester af det, du har brug for at slippe her og nu. 

Du går hjem med fornyet energi og ro i kroppen. 

Der serveres lidt let at drikke og spise. 

Bestem selv indholdet i Wellness for 2

Det er også muligt selv at bestemme indholdet i jeres wellness-timer. 

Ønsker I at prøve qigong, klangmassage eller noget af det andet jeg tilbyder i klinikken, så er dette også muligt. 

Det kan fx. være, at I er nysgerrig på, hvordan jeg arbejder med healing og gerne vil prøve en lidt dyberegående behandling med dette. 

Tiden er jeres, og det skal gerne være sådan, at I føler, at I får noget med jer hjem. Tiden lægger op til ro og nærvær, men I må naturligvis gerne snakke undervejs. Det er vigtigt, at det er en tid for jer, hvor I får en oplevelse af, at holde fri og ikke skulle tage stilling til noget som helst andet end at slappe af. 

Wellness for 2

Afslapning og nærvær
kr 395 Pr. person
  • Beroligende massage
  • Healing
  • Klangmeditation
  • Kun i klinikken
Populær

Wellness for grupper

Ved 3 eller flere personer
kr 395 Pr. person + evt. kørsel
  • Beroligende massage
  • Healing
  • Klangmeditation
  • Mulighed for aftale i klinikken eller i hjemmet
Populær

Wellness for grupper

Jeg kommer gerne ud til forskellige arrangementer, hvor I er flere, der gerne vil være samlet. 

Det kan være til veninde-aftener, polterabend eller kollegialt samvær, hvor der skal være fokus på jeres velvære. 

Vi kan sammensætte programmet ud fra jeres behov eller I kan vælge det, der er fastsat. 

Jeg medbringer en briks til formålet, så I kan ligge afslappet mens I får massage eller healing. Lagener og tæpper skal I selv have med til at lægge på briksen og have over jer. 

I skal være minimum 3 personer og maksimalt 6 personer. Arrangementet vil vare et sted mellem 3 og 5 timer afhængig af, hvor mange, der deltager.

Kontakt mig for aftale om tidspunkt. Du kan se mine kontaktinfo via linket her.

Alt det andet

Jeg kan skrive om det, der er med i mine wellness-pakker og det, der kan vælges. 

Der er også andet, som er vanskeligt at beskrive. Der kan altid opstå spændende ting undervejs i arrangementerne. Det kan for eksempel være, at der kommer nogle informationer til dig om, hvad der fylder i dig. 

Det kan også være, at der dukker et pust af afdøde slægtninge op, der gerne vil vise deres tilstedeværelse. 

Da jeg arbejder med klar-følelse (clairvoyance) er det meget naturligt for mig, at disse ting kan dukke op.

Vi aftaler naturligvis altid inden vi starter, om det vil være okay. For nogle kan det være lidt overvældende. 

Vi skal selvfølgelig være enige om, at det er et fortrolig rum vi befinder os i, når vi er sammen om wellness.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk