Sådan arbejder jeg med klang

Sådan arbejder jeg med klang

Jeg arbejder intuitivt med klangskålene ud fra, hvad jeg mærker, der sker i dig. Det sker i den energi-overførsel du sender gennem skålene, som jeg opfanger og agerer ud fra. 

Skålenes klang leder mig til de områder, hvor jeg skal arbejde. De fortæller mig, hvor der er ubalance og dermed, hvor du har brug for, at de skal arbejde. 

Skålene hjælper til, at åbne op for energi-flowet i din krop, så der skabes plads til at udskille affaldsstoffer. De hjælper også til at skabe plads til dine følelser.

Mit job består i, at lade mig lede fremfor at “bestemme,” hvor skålene skal stå. 

Jeg arbejder gerne med en kombination af klang og massage, da det fremmer processen med at hele op. Dette aftales dog altid på forhånd.

Nogle kan have brug for, at få massage, for fysisk at mærke kroppen, men også for at mærke, at der bliver løst op for spændinger rundt omkring.
Andre har det bedst med kun klangskålene. 

Målet med at give dig klang

  • At du går her fra og oplever mere frihed i dine bevægelser samt klarhed og ro i krop og sind.
  • At du oplever, at der går længere tid mellem dine behandlinger.

Vejledning

Jeg råder og vejleder ud fra min intuition, viden og erfaring omkring, hvordan et forløb kan skrues sammen til netop dig. 

Det afhænger af, hvad det for nogle problemstillinger du står med og gerne vil arbejde på at løse.

Jeg kan ofte intuitivt, under behandlingen fornemme, hvor lang tid, der skal gå til næste gang. Dette formidler jeg til dig.

Det er dog altid dig, der bestemmer, om vi skal arbejde med det, som jeg foreslår. eller om der skal findes en anden løsning.

Klang foregår i enten 30 eller 60 minutter.

Vi tager en snak om, hvad der passer til dig. Desuden tager vi også en snak om, om du har behov for en kombination af massage og klang.

Hvor ofte skal jeg have klang?

Det afhænger af, hvad du vil med det. Om det er for at forebygge eller for ren velvære.

At forebygge er det optimale valg, da dine muskler og din krop hele tiden vil have frihed til bevægelse.

Det bliver  lettere at tage problemer i opløbet, da din krop ikke holder krampagtigt fast på spændinger.

Hvor mange behandlinger skal der til, før jeg er helbredt?

Det kommer an på, hvad helbredt er for dig.

Klang aktiverer din krops evne til at hele sig selv. Men har du noget, der er kronisk eller som du har bokset med i mange år – ja, så kan der også gå lang tid, før det igen er væk.

HVIS det nogensinde går helt væk. 

Men, du vil med ret stor sandsynlighed få det bedre end du har haft tidligere. Derfor er det også vigtigt, at du mærker efter selv små ændringer i positiv retning.

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk