Migræne og Hovedpine – nej tak!

Hovedpine og migræne

Har du et ønske om at få reduceret antal af dage med migræne eller hovedpine? Så lad mig hjælpe dig på vej.

De fleste, der kommer hos mig, oplever, at deres gener bliver nedsat i så væsentlig grad, at de kan have en hverdag. De oplever også, at de gradvist bliver mindre bekymret for, om de nu får et anfald. 

Simpelthen fordi, de har valgt at få massage og healing forebyggende.

Først har vi reduceret migræne og hovedpine over tid, og efterfølgende forebygger vi med regelmæssig massage og healing.

Der vil også være øvelser fra qigong, som du kan praktisere derhjemme for at holde dig flow af energi ved lige. Samtidig hjælper qigong også til at holde dine muskler og dit væv smidigt og fri for spændinger.

Mange – rigtig mange – er plaget af migræne og hovedpine.

Jeg er klar over, at der er forskel på de to ting og deres forløb, men jeg har dem alligevel under samme fane, da de også hænger sammen.

Og uanset, om du er udfordret af det ene eller det andet, så arbejder jeg på samme måde – med udgangspunkt i dig.

Formålet er, at skabe ro til, at din krop kan give slip på blokeringer, så der kan komme et mere naturligt flow af energi og dermed færre dage med migræne eller hovedpine.

 

Hele kroppen er vigtig

Og når jeg siger, at hele kroppen er vigtig, så er det fordi, at vi hænger sammen fra top til tå. Vi kan ikke tage en del ud og arbejde med, og så tro, at det løser alle vores problemer.

Derfor arbejder jeg med hele kroppen inkl. mave og bryst. Det er nødvendigt for at skabe forbindelse og flow i hele kroppen, så den kan blive i stand til at rense ud i ophobet energi, som der ikke længere er brug for. Samtidig bliver den også bedre i stand til at genopbygge sig selv, når der er fri passage alle steder.

Vores energibaner løber i hele kroppen og kan være blokeret flere steder. Flere baner løber endda fra hoved til fod, hvorfor jeg ikke kun arbejder med ryg og nakke.

Jeg arbejder, som nævnt, med energi-flowet i din krop. Det vil sige, at jeg mærker efter, hvor der er uro i din energi og arbejder herefter med at lægge ro på samt få løst op for den blokering, der sidder.

Det meste af tiden foregår med massage af kroppen, det vil sige, at mine hænder er på kroppen, da min healing ligger i mine hænder og det at kunne mærke, hvor du har dine ubalancer.

Mærker jeg uro i din energi omkring dig – i din aura – går jeg også ind og arbejder her og lægger ro på, så det bliver muligt at genoprette balancen.

Den ene gang vil du måske opleve, at jeg starter ved dine fødder den anden i din nakke. Der er aldrig en fast fremgangsmåde.

Skal vi starte nu? Så kan du booke din tid her.


Forløb – anbefaling

Jeg vil  foreslå følgende opstart og forløb – med det forhold in mente, at alle er forskellige, så du derfor vil opleve det anderledes, når vi mødes.

Det er altid individuelt, hvordan jeg foreslå intervaller, da jeg mærker efter på dig, hvad der vil være optimalt for netop dig.

Så dét du bliver foreslået, er ikke det samme som det din veninde bliver foreslået – simpelthen fordi I er to vidt forskellige individer med hver jeres behov

Jeg vil gerne understrege, at du naturligvis har den endelige beslutning på, om du vil følge min vejledning. Vi skal nok nå hen mod mindre smerte, selvom vi måske ikke ses så tit. 

Vejledende forløb

Opstart:
3*85 minutters massage med healing med 1 – 1½ uges interval. Dette er for at åbne op for, at din krop vænner sig til, at der skal til at ske noget nyt. Samtidig får den også mulighed for at kickstarte sin helingsproces.

Fremadrettet:
Herefter øger vi intervallet mellem behandlingerne, så vi ses efter 14 dage eller 3 uger i noget tid. Herefter ser vi, om vi ikke kan øge igen.
Mit mål er, at vi ses hver 4. – 6. uge. For nogle kan der gå helt op til 8 uger efter en periode.

Når vi har fået mere ro på din krop, vil jeg som udgangspunkt foreslå et skift imellem klassisk massage og massage med healing – vi skal finde den kombination, der fungerer bedst til dig.

Er der garanti for, at det hjælper?

Hvor end jeg gerne ville stille garanti, så kan jeg desværre ikke det. Der er altid mange faktorer, der spiller ind.

Der vil desværre altid være nogen, jeg ikke kan hjælpe. Indtil nu har jeg dog hjulpet mange til langt færre dage uden smerter.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk