Kraften i dine Hænder
Healing med dine hænder
På weekenden finder du ind til din unikke måde at arbejde med dine hænder på - vi arbejder forskelligt og har hver vores måde at formidle healings-energi på.
Jeg giver dig feedback undervejs, da jeg er i stand til at mærke, hvordan du arbejder og hvad din force er.
Du vil også komme til at arbejde med sten og krystaller.
Kraften i dine hænder
Måske er det en lidt misvisende overskrift. Det føles som kraft i dine hænder, men det er i virkeligheden fordi dine hænder er kanal for den himmelske healings-energi (eller hvad du vil vælge at kalde den).
Jeg vælger alligevel at bruge udtrykket, fordi det kan føles som en enorm kraft, når du åbner op for dit energicenter midt i din håndflade, som er derigennem du kanaliserer healing.
Denne fornemmelse og kraft kan du lære at åbne op for og arbejde med i denne weekend.
Øvelse, øvelse, øvelse
Weekenden vil have fokus på at du øver dig så meget som muligt. Det bliver intenst, da du både skal give og modtage healing undervejs.
Du vil naturligvis også blive undervist i elementer omkring healing, som jeg synes er vigtige. For eksempel hvordan du holder din egen energi hjemme, så du ikke bliver alt for træt.
Du undervises også i en række øvelser fra qigong, som hjælper dig til at holde din energi oppe og dit eget energifelt “up to date” og i balance.
Afslutning på weekenden
Jeg vil tilstræbe at finde nogle personer ude fra, som kan komme og få healing som afslutning på din weekend.
I når at lære hinanden at kende på det intense forløb, så derfor vil det give dig en ekstra dimension og mulighed for feedback på den måde at heale på, hvis der kommer en helt fremmed ind.
Herved får du mulighed for at øve alt din viden fra weekenden på en, der er helt udefrakommende og ikke har det samme kendskab som dig.
Kraften i dine hænder
Healing gennem hænderne-
Lær at mærke energi
-
Undervisning i dynamisk healing
-
Undervisning i selvhealing
-
Undervisning i beroligende punkter
-
E-bog med undervisningsmateriale
-
Lær at heale i samarbejde med en anden
-
Få feedback på din måde at heale på
-
Afslut med at heale en fremmed
Sådan underviser jeg
Jeg underviser ud fra mine egne oplevelser med healing. Jeg fortæller om min udvikling fra massør til healer og hvad der har hjulpet mig på vej.
Når vi står og skal lære nyt, så kan det godt være forbundet med usikkerhed. Derfor lægger jeg vægt på at skabe et trygt rum, hvor der er plads til dig og din udvikling.
Jeg giver feedback undervejs til hver enkelt og svarer gerne på spørgsmål og hjælper, hvis noget er svært.
Jeg er i stand til at mærke, hvordan du arbejder med healing og kan derfor også give dig sparring på dette undervejs. Nogle kan mærke, at de arbejder med energien andre kan ikke. Hos dem, der ikke kan, kan min fornemmelse være til hjælp.
Så har du ingen fornemmelse, så bliv ej skræmt. Det kan faktisk tage tid at mærke energi og også lære at navigere med den. Dette er også årsagen til, at du får så meget praktisk træning. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at jeg selv lærer bedst ved at have “hands on” og fornemme gennem min følesans, hvad der sker.
Jeg glæder mig meget til at undervise dig og have dig med.
Praktisk information
Datoer:
Du vil finde datoer her eller under begivenheder på min Facebookside.
Kommende datoer:
4. og 5. december 2021
15. og 16. januar 2022
5. og 6. marts 2022
Tidspunkt:
Kl. 9 – 15
Pris:
1995 kr.
Depositum: 500 kr. betales ved tilmelding. Restbeløbet betales 5 dage før kursus-start.
Deltagere:
Der er plads til 4 personer på holdet. Det giver både en tryghed at være få til stede, men også tid til fordybelse og at få snakket og spurgt.
Adresse:
Middelfartvej 52, 5466 Asperup
Medbring:
Madpakke, indesko og lun trøje/jakke til en gåtur.