De urolige børn

Ikke at få mulighed for at udtrykke, hvem man er. ELLER at blive set.

Så bliver man jo nødt til at gøre noget, for at undertrykke sig selv. Det kan f.eks. være at blive det urolige barn. Det barn, der hele tiden skal bevæge sig rundt og kan finde det næsten utrygt at sidde stille for en stund.

Barnet må overrule sig selv for at kunne navigere i hverdagen.

Det er de børn, jeg begynder at se i klinikken… Helt fra 7-års alderen….

Indtil der – forhåbentlig – sker et systemskifte. Så må vi lære at navigere i det system vi har. Vi må også lære, at holde vores energi hjemme.

For de her børn (ja alle børn) er højt vibrerende energimæssigt og jeg tænker også, at deres nervesystem er væsentlig mere sensitivt. De MÆRKER ALT. SER ALT!

Jeg har selv skulle passe ind i et system – finde min vej. Både som barn og som voksen. Som barn havde jeg ingen anelse om alt det, jeg har nu, så der var det jo bare hårdt at være i.

I dag ved jeg, at jeg må udøve min energipraksis for at kunne håndtere at “passe ind” i et system, som jeg falder udenfor.

Ved at udføre egen energi-praksis – eller få healing – så hjælpes barnet til at stå i sig selv. Se sig selv. Og det er vigtigt, at de nære omsorgspersoner også forstår barnet på dybere plan, hvilket er noget af det, jeg finder frem. Derved er der nogen, der kan stå bag barnet og blive ved med at give det den positive opmærksomhed.

I takt med, at jeg er blevet opmærksom på dette i mig selv, har jeg fået mere ro. Dels via forståelsen for min konstante uro og dels via min daglige energi-praksis. Jeg her generelt fået en øjenåbner omkring energi-praksis i de seneste uger. At den er essentiel for os.

Specielt os, der er højsensitive. Men jeg vil sige, at alle har gavn af det.