Hvad kan massage hjælpe med?

Massage kan hjælpe dig med følgende:

  • Mindre ømhed og smerter.
  • Mere glæde. Det påvirker humøret. Uden spændinger får du mere overskud og energi.
  • Dine muskler bevarer deres spændstighed og dermed fremmer det din bevægelsesfrihed.
  • Din holdning i kroppen forbedres, da musklerne slapper af og arbejder mere optimalt.
  • Øger din blodgennemstrømning og hjælper dig til at udskille affaldsstoffer.
  • Du undgår at overføre smerte til ny steder i kroppen fordi du kompenserer for smerter et sted ved at have uhensigtsmæssige bevægelser andre steder.
  • Regelmæssig massage nedsætter blandt andet hovedpine, migræne og hold i nakken.

Forebyg 
Forebyg spændinger i kroppen med regelmæssig massage og undgå i stort omfang, at du skal have massage mange gange med korte intervaller for at få løst op. 
Herunder kan du se hvor jeg har særligt gode erfaringer med regelmæssig massage.

Hovedpine og migræne.

Lider du af hovedpine eller migræne – så kan massage hjælpe til at forebygge samt mindske smerterne og intervallerne. 

Jeg har haft klienter, der har haft hovedpine eller migræne i mange år, som efter massage fortæller, at det enten helt er forsvundet, eller nedsat i styrke og hyppighed.

For nogle er smerterne væk efter første gang, for andre kræver det flere gange.

For de fleste kræver det, at få massage med jævne mellemrum.Det vil være individuelt, hvad der er brug for. Det kommer an på omfang af hovedpine eller migræne.

Det kommer an på, hvor ofte du har det og hvor slemt det er. Og så kommer det an på, hvor meget du vil investere i dig selv.

Du kan lære teknikker og øvelser til at behandle dig selv i min workshop.

Hold i nakken.

Får du et hold i nakken, er det ret sikkert, at din bevægelighed i nakken er stærkt nedsat.

Det kan være vanskeligt at løfte hovedet fra liggende stilling, eller se sig over skulderen ved bilkørsel.

Hold i nakken kan opstå ved en pludselig bevægelse eller en bold i nakken. Det kan opstå, når der sker noget uventet, og du kommer til at dreje hovedet i et ryk.

Et hold i nakken kan sidde så godt fast, at der ofte skal 2 - 3 behandlinger til indenfor en uge for at du får din fulde bevægelighed igen. 

Jeg kombinerer behandlingen med en øvelse fra qigong, som du skal udføre mellem behandlinger. Og gerne hver dag fremadrettet. Den hjælper med at holde dine nakkemuskler bevægelige samt strække dem.

 

Lænd og hofte.

Har du ondt i lænd og hofte, kan dette blandt andet skyldes stillesiddende arbejde, meget kørsel i bil, at du hviler på det ene ben eller sidder meget med benene over kors.

Er dine problemer primært relateret til lænd og hofte, vil jeg oftest have fokus på dine baller, ben og fødder, da spændinger her, kan forårsage smerter og irritation i lændeområdet. 

I mit arbejde som massør, har jeg gentagne gange oplevet, at massage af ben har vist sig at have en positiv indvirkning på ondt i ryggen.

Derfor er det vigtigt at få massage af dine ben, selvom du ikke mærker muskelspændinger her. 

I denne video kan du få en øvelse til dine fødder og underben, der kan påvirke muskelspændinger hele vejen op gennem kroppen.